Den europæiske tradition for design og kvalitetshåndværk er noget, vi efterstræber at videreføre og det er en kernefaktor i vores produktioner. Vi sætter en ære i at kunne tilbyde unikke og skræddersyede løsninger i både små og mellemstore produktioner netop med udgangspunkt i denne århundreder lange tradition for godt håndværk.
Kvalitetshåndværk har siden virksomhedens grundlæggelse i 1931 været en nøglefaktor for os. Lige siden dengang har vi udviklet lyskilder af højeste kvalitet til forhandlere verden over, og vores passion for kvalitetshåndværk har blandt andet medført, at vi i dag er Danmarks førende producent af glødepærer. Vi går dog op i meget mere end godt håndværk og design.
Det at skabe det bedste lys for hver enkel af vores kunder, ser vi nemlig som vores mest fornemme opgave. Derfor vægter vi den tætte dialog, og undervejs i processen har vi altid føling med jeres ønsker og behov, så I ender med en tilfredsstillende løsning.